Bordfodbold er det nye cool – og smaddersjovt!

Bordfodbold er et spil, som vokser hurtigere i popularitet end nogensinde før. Dette kan blandt andet ses ved, at der er et enormt udvalg indenfor borde og udstyr til bordfodbold på markedet. Man kan især få et hurtigt og godt overblik over alt udstyret ved blot at lave en søgning på internettet hjemmefra. Og det er også nemmere end nogensinde før at købe et fodboldbord; man bestiller online og får bordet fremsendt indenfor et par dage.

Skal du have et bordfodboldbord til ungerne, som de kan spille på i kælderen? Ikke noget problem – køb det online. Skal du have et bord, som kan tåle en hel del og som er superstabilt under kamp og som skal stå i SFO’en? Heller ikke noget problem. Shop direkte fra SFO’en og køb bordet online. Eller hvad med et bord med møntindkast og glaslåg til at stå i din bar inde i byen, så dine kunder kan få ekstra sjov ud af byturen? Få et godt overblik over de forskellige borde online, og køb dem – online.

Bordfodbold er et spil, som de fleste kan være med til at spille, og som de fleste samtidig synes er sjovt at spille. Spillet har den store fordel, at det er meget let at komme i gang med at spille og meget intuitivt. Samtidig er det et spil, der er svært at beherske og virkelig mestre, så uanset hvor god du bliver, kan du altid blive bedre! Det er også et spil, som gør det let for folk at falde i snak med hinanden og socialisere. Dette gælder lige vel i SFO’en som i baren i byen som på arbejdspladsen. Med andre ord – bordfodbold er smaddersjovt og bringer folk tættere sammen!

Hvor kan man lære at spille bordfodbold?

De fleste voksne mennesker, der spiller bordfodbold, har lært det allerede i fritidshjemmet eller legestuen, da de selv var børn. I dag er SFO’en stadig det sted, hvor de fleste børn stifter bekendtskab med fodboldbordets fortræffeligheder for første gang. Men hvis man virkelig vil blive god til spillet, kan man overveje at begynde at spille det i en bordfodboldklub.

Hvis du bor i København, kan du således spille i en klub som Hovedstadens Bordfodboldforening (HBF), og hvis du bor i Aarhus-området kan du spille hos Aarhus Bordfodboldforening. Her vil du kunne finde et miljø af passionerede og engagerede spillere, og du vil uden tvivl kunne lære en hel masse tricks og finesser – udover at få nye venner! Typisk koster medlemsskab blot et par hundrede kroner om året, hvilket er penge, som er givet godt ud, hvis man holder af at spille.

I HBF spiller man typisk på franske borde af mærket Bonzini, fordi denne type borde typisk giver bedre boldkontrol og derfor tillader mere finessespil end på andre typer borde.

Hvilket bord skal man spille på?

Der findes mange forskellige borde til bordfodbold, og de fleste seriøse borde i god kvalitet koster fra 3000 kroner og opefter. Dette er ikke dyrt, når man tager i betragtning i hvor mange år, man kan have glæde af bordet. På det danske marked findes der mange borde af såkaldt fransk og italiensk design. De mest berømte producenter af franske borde er Bonzini samt Rene Pierre, hvorimod de mest gængse italienske borde i Danmark fremstilles af de populære producenter Garlando, Roberto Sports og FAS.

Franske borde er kendetegnet ved at have spilleflader af linoleum og teleskopstænger, hvorpå spillerne er fastmonteret eller indstøbt. Typisk giver linoleumpladen større friktion mod bolden end spilleflader af hårdt træ eller glas, hvilket gør det nemmere at kontrollere bolden. Traditionelt har borde i italiensk design været fremstillet med gennemgående stænger og glasplader som spilleflader, men flere og flere borde har teleskopstænger. Teleskopstænger betragtes typisk som mere sikre end gennemgående stænger, som går gennem et hul i siden af bordet og ud på den anden side, hvor den kan ramme folk, hvis ikke de er forsigtige!

Hvilken type bord, der er bedst at spille på kan dog være lidt af en smagssag. Især i udlandet er mange professionelle spillere gået over til at foretrække italienske borde.

Men uanset hvilket bord, du vælger med at investere i, så garanterer alle typer borde hundredevis af timers underholdning med bordfodbold!

More from Sponsoreret indhold

Hold den perfekte julefrokost med gutterne

I mange vennegrupper er der tradition for at holde julefrokoster hvert år....
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *