Er filmindustrien løbet tør for kreativitet?

Har du nogensinde fået følelsen af, at Hollywood er ved at løbe tør for original inspiration i forhold til deres filmprojekter?

Det kunne man sagtens tro, hvis man kigger på listen over nogle af de film med størst omtale i 2013, bl.a.:

  • The Great Gatsby
  • Fast & Furious 6
  • Hobbitten
  • Iron Man 3
  • The Hangover 3
  • Hunger Games 2

Har vi virkelig brug for endnu en sequel til et etableret franchise? Endnu en filmatisering af en bog? Endnu en Marvel-film? Zapp spørger: Hvor er kreativiteten, og skal vi til at være nervøs for denne trend?

En kæmpe investering

Det er ikke nogen hemmelighed, at en film er en kæmpe investering, og disse penge skal selvfølgelig hentes ind igen for at kunne generere overskud.

Men fordi størstedelen af en films indtægtskilde er gennem billetsalg, og der ikke længere bliver solgt så mange billetter som for bare 10-15 år siden, er det meget fristende for en investor at foretage de lidt mere sikre investeringer.

Læg dertil en finanskrise, og du har opskriften på en hel industri, der nærmest risikerer hele dets eksistensgrundlag på et dyrt flop. Med andre ord: Populære trends virker som sikre penge (f.eks. superheltefilm).

En sikker succes?

Med det sagt findes der selvfølgelig stadig innovative film.

I 2009 valgte James Cameron at instruere filmen Avatar på trods af finanskrise og hårde økonomiske tider. Resultatet blev filmhistoriens mest indtjenende film med. 2,6 milliarder dollars på kontoen.

The King’s speech fra 2011 vandt fire oscars(bl.a. for Bedste originale manus) og er endnu et eksempel på, hvordan en god historie og nyskabelse går hånd i hånd.

Men selv med disse filmperler (på hver sin måde), er det jo ikke nyskabelsen i sig selv, der sikrer succesen. Der findes (heldigvis) ingen opskrift på den perfekte film eller den sikre succes, fordi det i virkeligheden nok er en blanding af en masse forskellige ting – skuespil, kinematografi, tone, musik, manuskript osv.,  der nærmest på magisk vis skal gå op i en højere enhed.

Problemet er bare, at man ved disse sequels og filmatiseringer nærmest tror, at succesen er hjemme af sig selv, fordi det virkede første gang eller i et andet medie.

Efter den lange række af forfejlede film-adaptioner og glemte, men visuelt nyskabende film at dømme er dette dog langt fra sikkert. Kunne man så ikke ligeså godt gå på udkig efter noget originalt fra starten?

Zapp mener: Hollywood, drop illusionen om, at der findes ”sikre film” og gå i stedet efter den originale historie. De store popcorn film, sequels og filmatiseringer af bestsellers skal der nok blive plads til alligevel.

Tags from the story
More from Sponsoreret indhold

Sådan sørger du for, at din bil bliver klar til vinteren

Sommeren er for længst ovre, og efteråret har taget over. Det betyder,...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *