Gin er igen blevet moderne

Rent historisk var Holland først med egentlig gin-fremstilling, som de begyndte på allerede i slutningen af 1500-tallet, hvor en professor i medicin brugte alkohol, blandet med enebær som kur mod nyresmerter. I dag mener man dog snarere, at enebærsaften er gavnlig mode blærebetændelse, men en vis sammenhæng kan stadig spores.

Det var dog som nydelsesmiddel, at gin’en for alvor slog an, for de engelske soldater fik smag for den under religionskrigene. I dag fremstilles gin i mange lande, og metoder og smag er meget forskellig. I Danmark kender vi nok mest til engelsk gin fra mærker som for eksempel Beefeater og Gordon’s, og generelt foretrækker vi smagen af engelsk gin, som er en mere moderne fortolkning af de klassiske hollandske, som smager markant anderledes.

Gin er meget mere, end du tror

Det er lidt en skam, at vi holder os så meget til ”main stream”-mærkerne, for der er langt mere variation at komme efter, hvis man søger de rigtige steder. Her er det naturligvis specialbutikkerne, man skal frekventere, men med moderne netbutikker er det en smal sag at få adgang til et stort udvalg. Der findes flere af slagsen, men et godt sted at starte er Vinkyperen.dk. Køb gin her, hvis du har lyst til at prøve nogle anderledes og langt mere raffinerede varianter, end dem varehusene har på lager. Hos denne specialbutik finder du 40-50 forskellige gin-mærker fra hele verden. Der er lagt op til ”en ordentlig en på opleveren” og en markant udvidelse af horisonten.

Historien om den engelske gin

Mens vi herhjemme måske mest kender brændevinen som fattigmandsdrikken, blev det i England gin’en, der kom til at spille denne rolle. Egentlig var øl i første omgang den mest udbredte drik, men noget af kornet var så dårligt, at det ikke kunne bruges til øl-brygning. Det kunne til gengæld bruges til billig gin. I 1740 blev der således fremstillet seks gange så meget gin som øl, og den billige gin var årsag til mange ulykkelige skæbner i datiden. I 1743 mener man, at Londons indbyggere i gennemsnit indtog en liter gin om ugen – mænd, kvinder og børn. Problemet blev så alvorligt, at man i flere omgange forsøgte at finde måder at regulere det overdrevne forbrug, og det lykkedes da heldigvis også efter en årrække.

Gin som ingrediens i drinks og cocktails

I dag bruges gin heldigvis ikke først og fremmest som rusmiddel, men derimod som nydelsesmiddel, ofte blandet op i drinks og cocktails. Den mest kendte er nok Martinien, men den klassiske gin og tonic (G&T) er også meget populær. Her blandes 2 centiliter gin op med tonicvand, og der fyldes efter med is og smages til med en skive citron eller lime. Drinken stammer fra Indien, hvor de udstationerede engelske soldater havde store problemer med datidens malaria. Som forebyggelse drak de tonic-vand, der på grund af indholdet af kinin havde en forebyggende effekt. Kininens bitre smag var dog ikke populær, så derfor fandt de på at tilsætte gin – og hermed var den populære drink opfundet. Når du i dag køber tonicvand, er smagen af kinin kunstig, så den hjælper dig ikke imod malaria. Men man mærker ikke desto mindre de historiske vingesus, når man nipper til den velsmagende drink.

More from Sponsoreret indhold

Hold den perfekte julefrokost med gutterne

I mange vennegrupper er der tradition for at holde julefrokoster hvert år....
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *