Hold den perfekte julefrokost med gutterne

I mange vennegrupper er der tradition for at holde julefrokoster hvert år. Skal du og gutterne også samles til snaps, sild og flæskesteg i år? Her kan I få inspiration til, hvordan I kan holde en perfekt herrejulefrokost lige efter jeres smag.

Ægte mandehørm

Når der skal holdes herrejulefrokost, vil I formentlig gerne have en aften kun for jer. Derfor er det en god ide at tænke over lokationen i god tid. Hvis en af jer har plads til at lægge hus til, er det en fordel at aftale det tidligt, så husets andre beboere kan planlægge efter det, og I kan få huset for jer selv. I kan også vælge at leje et festlokale – også selvom I måske ikke er det største selskab. Der er nemlig rig mulighed for at leje lokaler til både store og små julefrokoster.

En lækker julemenu

Til en julefrokost skal der selvfølgelig være den helt rigtige menu. I kan vælge at lave et sammenskudsgilde og hver især medbringe en ret. Det er hyggeligt og giver god mulighed for at få indblik i de forskellige juletraditioner i jeres familier. Hvis I ikke har overskud til selv at stå for maden, kan I bestille den udefra og få den leveret lige til døren. Det er nemt og bekvemt, og I slipper for at stå i køkkenet og svede over flæskesteg og medister.

Lattervækkende underholdning

Sidst, men ikke mindst, har enhver god julefrokost et underholdningselement. Det er svært at sige julefrokost uden også at sige pakkeleg, og det er der en god grund til. Det er nemlig en simpel, men utrolig sjov aktivitet, der får konkurrencegenet frem i de fleste. Bed alle om at medbringe et par pakker, og så er I garanteret god underholdning. I kan også arrangere en lille quiz, der tester, hvor godt I egentligt kender hinanden – her er også garanteret et godt grin.

More from Sponsoreret indhold

Hold den perfekte julefrokost med gutterne

I mange vennegrupper er der tradition for at holde julefrokoster hvert år....
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *