Nye Serier 2014

Vi har her samlet et større overblik over nye, spændende serier indenfor forskellige genrer, som alle har release engang i år 2014. Er der nogle af disse, du skal følge med i?

Intelligence

Genre: Action & science fiction.
Udkommer i USA:  7 januar 2014

Hvad handler serien om?
Intelligence er en serie med Josh Holloway (tidl. kendt som Sawyer fra Lost) , der handler om en C.I.A agent, der får en microchip implementeret i sin hjerne. Dermed får agenten direkte adgang til al global information, der er at finde på nettet: emails, satellit, radiosignaler, telefonopkald ,og hvad man ellers kunne tænke sig til. Dette gør ham til den mest værdifulde agent i USA’s historie, og der gøres meget for at beskytte ham, så han ikke skal alliere sig med USA’s fjender og derved udgøre en større trussel for landets sikkerhed.

Agenten bruger også sin chip for at finde ud af, hvad der skete med hans kone, som forsvandt for nogle år tilbage efter at være sendt på en opgave for CIA, hvor hun skulle forhindre et terrorangreb i Mumbai, Indien. Noget tyder dog på, at hans kone har haft skiftet side og delvist selv var skyld i den terroraktion, der tog hendes liv.

Hvem bør se denne serie?
Hvis du er til serier med masser af action i, så er Intelligence bestemt en serie, der vil passe dig godt. Intelligence er ikke ligesom de alle de andre ”super agent skal redde verden” film/serier – Den er så meget mere. Serien er fyldt med dynamik og action, og selvom det lyder meget urealistisk med en super microchip i hjernen, så har producenterne formået at gøre serien meget virkelighedstro.

Helix

Genre: Science fiction & Thriller
Serien udkommer i USA: 10 januar 2014

Hvad handler serien om?
På Nordpolen findes et større højteknologisk forskningsfacilitet, hvor videnskabsmænd fra hele verden arbejder. Der er dog stor mistanke om et større virusudbrud, eftersom to forskere er døde og en tredje er meget syg. Derfor bliver et team specialister fra CDC (Center for Disease Control) sendt til forskningscenteret for at undersøge denne virus. Forskerne finder sig dog fanget i en frygtindgydende liv-eller-død kamp, som kan vise sig at være nøglen til menneskehedens befrielse eller total udslettelse.

Hvem bør se denne serie?
Hvis du er til science fiction i høj kvalitet, så vil Helix måske være noget for dig; Helix er både intens, uhyggelig, spændingsfyldt og ganske godt produceret, hvor serien indeholder en hav af fede visuelle effekter.

Believe

Genre: Drama & Fantasy
Serien udkommer i USA: 16 marts 2014

Hvad handler serien om?
I serien Believe følger man den unge pige ”Bo”, som lige har mistet sine forældre, efter nogen har forsøgt at kidnappe hende. Der er mange parter, som har interesse i den lille pige, fordi hun er blevet født med særlige telepatiske evner, hun ikke selv er i stand til at kontrollere. En større organisation har interesse i at beskytte Bo, så hun og hendes kræfter ikke skal komme i de forkerte hænder. Derfor befrier de en dødsdømt mand fra fængsel og overtaler ham til at ”kidnappe” Bo for at beskytte hende.

Hvem bør se denne serie?
Du bør se Believe hvis du elsker at fordybe dig i en god drama serie blandet med fantasy – Believe indeholder en god dramatisk historie blandet med overnaturlige elementer: telekinese, evnen til at kontrollere moder natur, at kunne se ind i fremtiden og meget meget mere

Black Sails

Genre: Adventure & Drama
Serien udkommer i USA: 25 januar 2014

Hvad handler serien om?
Årstallet er 1715, hvor pirateri er på sit absolutte højdepunkt. Det kan især ses og mærkes på den tidligere britiske koloni New Providence Island, som nu er et lovløst område, der kontrolleres af de mest berygtede pirater. Da den britiske flåde vender tilbage til New Providence i forsøget på at få deres ø tilbage, opstår der en reel trussel mod piraterne – er den lovløse tid ved at være forbi? Samtidig ser man også en helt anden side af den mest frygtede pirat blandt dem alle, nemlig Captain Flint – Flint vælger helt ekstraordinært at slå sig sammen med datteren til den lokale smuglerkonge for at kunne hjælpe dem i kampen mod de tilbagevendende britiske styrker.

Hvem bør se serien?
Black Sails indeholder alt det, en god pirat-serie skal indeholde; Sværdfægtning, kanoner og folk der bliver slået til døde med de bare næver. Der er dog også et meget stort politisk element i serien, og det nærmere drama, end det er adventure. Så se denne serie – ikke kun for piraterne, men også for det politiske drama.

True Detective

GenreKrimi & Drama
Serien udkommer i USA: 12. januar 2014

Hvad handler serien om?
I serien møder vi to ganske forskellige strømere, som er sat på en sag, efter en kvinde er fundet myrdet – Kvinden er blevet dolket ihjel med adskillige stik, hvor der på kvindens hud er skåret symboler, hvis betydning ikke kendes. I serien følger vi opklaringen af dette drab af flere forskellige veje. Serien kører nemlig imellem to tidslinjer: Det ene forløb foregår i 1995, hvor vi følger de to strømere og deres efterforskning, og det andet er nutidige politifolk, der interviewer de to strømere, efter at sagen genåbnes i 2012.

Hvem bør se serien?
Er du til en god krimi og samtidig en god, mørk og stemningsfuld dramaserie, hvor man hele tiden skal have hovedet med for at finde sammenhængen mellem hændelserne, så vil True Detective bestemt være noget for dig!

Tags from the story
More from Sponsoreret indhold

10 populære gaveønsker til mænd

Går du rundt i dit stille sind og drømmer om, at din...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *