Tøj og sko i store størrelser er en mangelvare

De fleste, der er almindelige af bygning er formentlig lykkeligt udvidende om, hvilket mareridt det er, at skulle finde tøj og sko, hvis man har en krop i en speciel størrelse. Nogle mennesker bliver ekstremt høje eller lave, nogle er ekstra kraftigt bygget, mens atter andre er meget tynde. Forskellige handikaps kan også være årsag til, at der er brug for specielt tøj.

Den største gruppe, der har problemer med at finde tøj i den rigtige størrelse, er uden tvivl store mænd og kvinder, som enten er overvægtige eller meget høje. Der kan være mange årsager til, at man eksempelvis er overvægtig: Den mest almindelige årsag er nok en række forkerte valg omkring livsstil, men forskellige former for sygdomme og medicinering kan også være en medvirkende årsag.

Store mænd er dem, der har det sværest

Tøj og mode har traditionelt først og fremmest været kvindernes domæne, og derfor er der de senere år dukket en lang række butikker op, som har specialiseret sig i XL-tøj til de feminine brugere. Store mænd slås dog med akkurat de samme problemer med at finde xl tøj, og her er udbuddet endnu ringere. Overvægt er i sig selv et problem for mange, for vi er generelt ikke særligt inkluderende overfor de dele af befolkningen, der skiller sig ud, hvad enten de skiller sig ud stilmæssigt, kropsmæssigt eller i måden de opfører sig på. En overvægtig person kan let få problemer med selvværdet, og det hjælper naturligvis ikke, hvis tøjet af den ene eller anden grund ikke sidder som det skal.

Hvorfor fremstiller producenterne så lidt XL-tøj?

Umiddelbart kan man måske undre sig over, hvorfor producenterne kun leverer et lille udvalg af store størrelser, specielt til mænd, og det synes også temmelig uretfærdigt. Men forklaringen ligger lige for. Tøjproducenterne er nu engang ikke sat i verden for at fremme ligestilling og retfærdighed, og for at arbejde med politik og værdier. En virksomhed har som regel et primært mål, nemlig at tjene penge. Og problemet med tøj i størrelse XXL og opefter er, at markedet generelt er for lille. Det koster rigtig mange penge at designe tøjet og sætte maskinerne op, og det er en fast omkostning, som efterfølgende skal deles ud over det antal bukser eller skjorter, der bliver produceret. Derfor er det langt mere attraktivt for tøjproducenterne at producere til de største målgrupper, hvilket vil sige normalstørrelserne.

Det giver selvfølgelig også sig selv, at XL-tøj i sig selv er dyrere at producere. Der skal måske bruges dobbelt eller tredobbelt så meget stof til en enkelt trøje eller et par bukser, og der vil også være længere sømme, der skal syes og så videre. Det medvirker alt sammen til at fordyre det endelige produkt.

Problematikken er desværre selvforstærkende

I praksis betyder det desværre, at også butikkerne kan være tilbøjelige til kun at føre et begrænset udvalg af tøj til store mænd. Indkøbsprisen er højere og tøjet ligger på lager i længere tid på grund af den lille målgruppe, hvilket tilsammen øger butikkens udgifter til lager. Det betyder, at der skal større avance på tøjet. Den høje pris gør, at mændene køber færre stykker tøj, og dermed er vi inde i en negativ spiral, som blot forstærker problemet med det manglende udvalg af tøj til store mænd.

More from Sponsoreret indhold

10 populære gaveønsker til mænd

Går du rundt i dit stille sind og drømmer om, at din...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *