Top 10: Adrenalinkick ud over det sædvanlige

Som eventyrlysten og grænsesøgende mand findes der ikke noget bedre, når adrenalinen stiger og sanserne bliver skærpet. Her får du 10 oplevelser, der med garanti vil få dit blod til at koge og ikke mindst give dig et adrenalinkick langt ud over det sædvanlige!

Hvad er adrenalin(kick)?

Adrenalin er faktuelt set et stresshormon, der produceres i binyremarven. I en stresssituation – såsom at hoppe ud fra et fly – vil niveauet af adrenalin stige, hvilket vil bl.a. betyde højere blodtryk og puls samt øget blodgennemstrømning af muskulaturen. Læs mere om adrenalin på denstoredanske.dk.

1 – Europas højeste tandemspring (Herning)

Kroppen begynder straks at reagere, når flyets dør går op, og du er på vej til at hoppe ud fra 6 kilometers højde. Med Europas højeste tandemspring vil du opleve ”kriller i maven” som du aldrig har oplevet det før.

I Herning er det muligt at springe et tandemspring fra 6 kilometers højde. Det er Danmarks professionelle faldskærmscenter, Dropzone Denmark, der står for oplevelsen. Det er nødvendigt at bære iltmaske i flyveren, hvilket vidner om en højde ud over det sædvanlige.

Vil du gerne vide mere? Se en video af tandemspringet her.

2 – Bungyjump i Queenstown (New Zealand)

New Zealand er – uden sammenligning – et af de bedste lande, når det kommer til ekstremsport herunder bungyjump. Et af de bedste steder at dyrke bungyjump, det er i Queenstown. Her er der mulighed for at hoppe ud i det fri ved nogle af verdens smukkeste steder. Det er bestemt ikke for sjov, at Queenstown bliver kaldt for verdens adrenalinhovedstad.

3 – Ariel Atom Highspeed

Elsker du høj fart og seje biler, er dette lige noget for dig. Her kan du gå fra 0 til 100 km/t på blot 2,7 sekunder. Du vil altså opleve, hvordan det føles at blive trykket tilbage i sædet med mange kræfter. Ariel Atom er en lynhurtig bil, der typisk er udstyret med 350 HK. Se videoen herunder og få en fornemmelse af, hvor hurtigt det går.

4 – Urban High Roping

Hvis du godt kan lide at blive udfordret i højderne, er dette oplevelsen for dig. På verdens højeste High Roping bane er det muligt at opleve store adrenalinkicks. Det er nemlig yderst angstprovokerende at opholde sig i 50 meters højde og skulle klatre, køre i svævebane og udføre et væld af forskellige rebaktiviteter.

5 – Hanggliding

Hanggliding er i den grad også en aktivitet, der vil give sug i maven. Det er faktisk muligt at prøve kræfter med hanggliding i Midtjylland – nærmere bestemt i Brande. Det giver en helt speciel følelse at svæve i 500 meters højde og opleve det midtjyske landskab udfolde sig under dig. Hvis vejret er godt, er det muligt at komme endnu højere op. Så kryds fingre for godt vejr!

6 – Rutsjebaner i Santa Clara (Californien)

I Santa Clara, Californien, finder du en forlystelsespark ved navn ”California’s Great America”. Parken har et areal på svimlende 400.000 kvadratmeter. På dette areal kan du prøve nogle af verdens absolut vildeste rutsjebaner, der med garanti vil give dig mindeværdige adrenalinkicks. Ud over sjove rutsjebaner har forlystelsesparken også et stort vandland – så husk badetøjet!

7 – På vandski ved Schwarzl See i Østrig

Schwarzl See er et stort aktivitetscenter i Østrig. Her har du bl.a. mulighed for at stå på vandski. Vandski er en fantastisk aktivitet, hvor du bliver fysisk udfordret på en meget spændende måde. Schwarzl See er et sandt slaraffenland for adrenalinhungrende sjæle.

8 –El Caminito del Rey i Málaga

El Caminito del Rey bliver betegnet som en af de farligste vandreruter i verden – og med god grund. Turen begynder i El Chorro, som er en landsby i den sydlige Málaga provins. Undervejs på ruten skal du krydse en hængebro, der er placeret 100 meter over Gaintanes slugt. En vandretur du aldrig vil glemme!

9 – MTB Downhill i Rold Skov

I Rold Skov er det muligt at prøve kræfter med en sjov MTB Downhill bane, der giver fart over feltet. Hvis du godt kan lide at køre på cykel i et udfordrende terræn og med masser af fart på, så er dette adrenalinkick lige noget for dig. Få en fornemmelse for farten og spændingen i videoen herunder.

10 – Paintball hos Extreme Paintball i Taastrup

I Taastrup er det muligt at skyde med paintball i et stort og udfordrende center. Paintball er uden tvivl noget, der bidrager til en masse adrenalin og høj puls. Når du koncentreret bevæger dig rundt på banen og forsøger ikke at blive ramt, vil du opleve, hvordan kroppen tilpasser sig en ”kamptilstand”. Det er lige præcis denne tilstand, der gør det ekstra sjovt at skyde med paintballs mod venner (eller fjender).

More from Sponsoreret indhold

10 populære gaveønsker til mænd

Går du rundt i dit stille sind og drømmer om, at din...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *